Om at finde det pæne bløde lys inde på en kirkegård – selv ved højlys dag, uden en eneste sky på himlen.

Maya på 7 måneder skulle fotograferes som en fødselsdagsgave til hendes far, så en solrig dag i juli sneg Maya, Mayas mor og jeg, os ind på Vestre Kirkegård for at tage nogle billeder.

Det var et udfordrende shoot – der var ikke meget skygge at finde den dag.

Direkte lys, der bare brager ned fra en skyfri himmel på en dag som denne, giver både slagsskygger og knebne øjne, hvis man ikke tager højde for det.

Selvom man finder noget skygge, skal motivet være placeret således, at hun kigger i en retning, hvor lyset kommer fra, for at være oplyst pænt i ansigtet – men må samtidig ikke kigge ud i for meget lys, da det også er for hårdt for øjnene.

Vi fik en hyggelig gåtur mens vi ledte efter passende locations, og fandt en fin lille stentrappe, som passede perfekt i farven til Mayas kjole og øjne, samt en lille plet græs ved siden af, med masser af bellisblomster (tror jeg nok de hedder – jeg er lidt håbløs til blomsternavne) og en lav hæk i en halvcirkel i baggrunden.

Begge steder lå ud til søen, hvor der kom masser af lys ind fra – men hvor Maya var placeret således at hendes blik rammer noget bevoksning foran.

Dette gør, at hun ikke kigger helt direkte ud i fladen af lys, selvom der strømmer masser af lys ind derudefra. På den måde får vi noget pænt blødt lys, hvor hun ikke misser med øjnene.

Er det maaaam?

Babyer med blomster er, som billede, en fin og enkel fortælling.

Billeder som dette er super sjove at lave – men de indeholder selvfølgelig også en vis grad af illusion.

Som alle, der har haft babyer inde på livet ved, så sidder babyer sjældent bare og beundrer blomster – neeeej, de skal da spises!

Som fotograf skal man lige nå at fange det rigtige sekund – det skal være et sekund efter, at babyen har plukket blomsten, og et sekund inden, blomsten ryger i munden 🙂