Skip to content
Babyfotograf i København. For booking eller spørgsmål skriv til mia@framethebaby.dk.
Framethebaby har fanget søde babyminder siden 2010.

Knud udforsker Sydhavn – babyportrætter fra framethebaby #120

Verden er stor og spændende når man er baby – Knud havde fuld fart på da hele lokalområdet skulle udforskes!

Det er altid godt med en pause til en lille flyvetur! Det er noget vi ofte gør til babyfotosessions. Det er ikke altid jeg fotograferer det, men jeg ville lige vise dette billede også, da jeg synes det helt klart er en af de bedre flyveturs-billeder!

Coronavirus – er det sikkert at gennemføre en fotosession?

I disse tider skal vi alle sammen forholde os til, hvordan vi bedst muligt passer på hinanden.

Så hvis du overvejer at booke eller aflyse en allerede booket fotosession, er her lidt input fra mig, du kan overveje.

Lad mig først fortælle en lille historie:

De første par år i framethebaby, var jeg rigtig ofte syg.

Det synes jeg først var underligt og blev lidt bekymret. Jeg synes selv jeg lever et sundt og ansvarligt liv. Så jeg gik til lægen for at høre, om der var noget grundlæggende galt med mig, siden jeg var syg så ofte.

Det første min læge spurte mig om var ”arbejder du med børn?” og da jeg sagde ja, grinede hun, og så var den samtale ligesom forbi. Hvis man ofte er i nærheden af børn, især dem, der går i institution, er man bare mere udsat.

Så jeg lavede et par små ændringer i min rutine:

1. Jeg bruger altid håndsprit både før, under og efter en fotosession.
2. Jeg er ikke i fysisk kontakt med de babyer og børn jeg fotograferer, men lader forældrene om det hele.
3. Jeg blev ekspert i ikke at klø mig i øjnene.


Simpelt men utroligt effektivt!

Disse tiltag gør, at jeg dels passer på mig selv, men de giver mig også en følelse af at jeg udviser behørig respekt og ansvarlighed overfor mine kunder.

Det er mange år siden nu, og jeg har ikke været syg siden.  

Men Mia, Corona og influenza er ikke det samme!

Nej, men Coronavirus smitter på samme måde som influenza – gennem slimhinder (se kilde fra sundhedsstyrelsen nedenfor).

Kan jeg booke en fotosession med ro i sindet?

Da jeg i forvejen er vandt til at tage alle forbehold for at undgå enhver form for smitte – både for mine kunders og min egen skyld, netop ved at vaske ofte og grundigt hænder, altid bruge håndsprit før og efter en session og ved ikke at være fysisk kontakt med babyer eller børn- og selv har mærket på min egen krop,  hvor stor forskel det gør, i forhold til at undgå smitte – så føler jeg mig godt udrustet til stadig at gennemføre fotosessions på en sikker og ansvarlig måde.

I den nuværende situation betragter jeg yderligere mig selv som værende meget lidt udsat. Udover alt det overstående, arbejder jeg stort set altid indenfor cykelafstand, har været fast kunde hos Nemlig i mange år, og ser ingen mennesker i større grupper, hverken hos mine kunder eller privat, da alt jo som bekendt er aflyst.
De kunder jeg ser nu, har allerede været ret isoleret idet de er på barsel – og har de andre børn, er disse ikke i institution i øjeblikket.

Så mit svar vil være – ja, det kan du godt.

Med alt overstående taget i betragtning, og med viden om hvordan det smitter (se nedenfor), ser jeg en fotosession som en ret sikker aktivitet, så længe vi følger retningslinjerne der er udgivet – såsom ingen fysisk kontakt, nys ind i ærmet og rigtig god håndhygiejne fra både jer og mig.

Men det er vigtigt for mig at mine kunder føler sig trygge, så I skal selvfølgelig gøre hvad der føles rigtigt for jer.

Betyder det, at I gerne vil aflyse en allerede booket session, så har jeg fuld forståelse for det. Der er ingen konsekvenser ved at aflyse en session hos mig.

Er I selv syge, skal I selvfølgelig aflyse – men det ville jeg også forvente under normale omstændigheder. Vi skal alle sammen godt på hinanden, også når der ikke er krise. Jeg gør selvfølgelig det samme – skulle jeg mærke den mindste snert af sygdom, aflyser jeg alt med det samme.

Men som det er nu, er jeg frisk som en havørn og ivrig efter at udnytte det fine forårslys!

Kan jeg booke og aflyse igen, hvis alligevel ikke føler mig tryg ved det?


Alle er velkomne til at booke sessioner og aflyse dem igen kvit og frit, hvis det viser sig at landet stadig er ramt på det tidspunkt, eller hvis du alligevel ikke føler dig tryg ved det.

Dette er særligt relevant for jer der ønsker nyfødt sessioner, som vi ofte booker i god tid i forvejen. Jer er vandt til der bliver flyttet rundt i kalenderen når mine kunder f.eks. går meget over termin, så det er ikke noget problem for mig.

Så er du gravid og ved, du gerne vil have nyfødtbilleder, kan du roligt booke en tid, selvom du ikke er sikker på at du vil gennemføre, hvis situationen er det samme når baby kommer.

Det samme gælder selvfølgelig for jer med babyer der ikke er nyfødte. Vi kan sagtens sætte en dato i kalenderen og så forholder vi os til hvordan verden ser ud, når vi nærmer os datoen.

Vi tager det, som det kommer.

Det var mine tanker om den nuværende situation.
Lad os alle passe godt på hinanden!

Mvh. Mia

Tekst fra sundhedsstyrelsen:
https://www.sst.dk/da/Viden/Smitsomme-sygdomme/Smitsomme-sygdomme-A-AA/Coronavirus/Spoergsmaal-og-svar/FAQ  ) 

 Hvordan smitter ny coronavirus
Virus smitter fra person til person via dråber. Dråber spreder sig i luften ved hoste eller nys i en afstand på 1-2 meter, hvorefter de hurtigt falder til jorden. Virus bliver således ikke hængende i luften. Virus kan ikke smitte gennem huden, fx på hænder, og smitter kun gennem slimhinder, typisk i næse, mund og øjne.

Typisk bliver man smittet ved, at man er tæt på en person, som udskiller dråber, fx ved knus, hoste eller nys, og at dråberne lander på ens slimhinder i næse, øjne eller mund, eller ved at man rører ved overflader med virus på, og derefter selv rører sig selv i næse, øjne eller mund.Man ved endnu ikke med sikkerhed, om smittede kan smitte andre, før de har symptomer. Den viden vi har viser, at det er personer med symptomer, som er årsag til i hvert fald langt størstedelen af de nye tilfælde.

Baby og familiebilleder – babyportrætter fra framethebaby #114

Her er et par skud fra en baby og familiesession fra slutningen af November. Jeg var meget imponeret over at de havde mod på at tage billederne udendørs trods novemberkulde og en smule støvregn.

Det betød at vi kunne tage billederne samme sted som vi havde fotograferet storebror nogle år forinden – hele familien tog det med højt humør og glad leg, så det hele var mere som en lille udflugt end en fotosession. Super hyggeligt!

babyfotograf københavn - framethebaby
babyfotograf københavn - framethebaby
babyfotograf københavn - framethebaby

Novembermørke – babyportrætter fra framethebaby #113

I November kommer mørket for alvor snigende, og på en eller anden måde føltes det er mørkere i år, end det plejer at være på denne tid – det er noget man virkelig bemærker som fotograf, når man fotograferer med naturligt lys. Men det er en udfordring jeg efterhånden har rigtig meget erfaring med, så mørket kan bare komme an!

Billederne af Erik herunder er taget med et lille skåvindue som lyskilde, på en mørk novemberdag.

babyfotografi hjemme - framethebaby
babyfotografi hjemme - framethebaby
babyfotografi hjemme - framethebaby

Nyfødt – babyportrætter fra framethebaby #111


Her er et par billeder fra en af de seneste nyfødt fotosessioner – jeg synes godt man kan mærke lidt efterårshygge i billederne, selvom de er indendørs!

Jeg har stadig et par tider i kalenderen til fotosessions med nyfødte i oktober og november – så send mig gerne en mail på mia@framethebaby.dk hvis du snart skal føde.

Glædeligt efterår!

Tvillinger – babyportrætter fra framethebaby #110

Søskendebilleder behøver ikke at være opstillede “kig-i-kamera” billeder. Faktisk synes jeg ofte det bliver nogle meget sødere billeder, hvis de er optaget af hinanden eller deres aktiviteter.

Her er et par eksempler fra min sidste fotosession med tvillinger.

babyfotograf københavn
babyfotograf københavn
babyfotograf københavn
Back To Top